18 things you (might) not know about me
Godaften lovebugs :) dette mit nr. 100 indlæg på bloggen! I den anledning har jeg tænkt lidt over, hvad dette så skulle omhandle. Og noget, der fylder lidt på bloggen, er egentlig ting om mig selv og om mit privatliv, da bloggen fokuserer på mode. Jeg er egentlig ikke så meget for, at blogge så meget om mig selv – og tænkte faktisk, da jeg begyndte at blogge, at jeg på ingen måde ville skrive noget om mig selv, men udelukkende holde mig til fashion-relaterede emner. Men så begyndte jeg at tænke lidt over, hvad jeg selv kan lide ved andre bloggere. Og det er altså lige så meget personen bag skærmen, som det, der faktisk blogges om. SÅ jeg er gået lidt væk fra det synspunkt.
Jeg tænkte derfor, at indlæg nr. 100 skulle være et mere personligt indlæg, der fortæller lidt om mig. Så her kommer det! En liste over ting, du (måske) ikke vidste om mig.
1. Jeg har en rød engelsk cockerspaniel, der hedder Marley, som jeg elsker overalt på jorden! Han er 3 år gammel og jeg købte ham allerede, da jeg var 17 med min nuværende ekskæreste
2. De sidste 2 år har jeg flyttet rundt 5 gange.
3. Jeg er meget kræsen – spørg hvem som helst af mine venner og de vil alle sige, at det er ret specielt haha.
4. Da jeg flyttede hjemmefra havde jeg ca. 70 par sko – det er 4 år siden. Tør ikke tænke på, hvor mange jeg har nu..
5. Jeg er rigtig klodset og bander nogle gange en del over mig selv, fordi jeg hele tiden slår mig
6. Jeg kan spise pasta med dolmio og cocktail pølser all day every day (egentlig meget praktisk, når nu man er på SU)
7. Jeg har kun farvet mit hår én gang med en sort spraydåse farve i anledning af en Spice Girl konkurrence som Sporty Spice, da jeg var lille
8. Jeg er dedikeret dyreelsker – de har virkelig et blødt punkt hos mig. En reklame fra WSPA kan få mig til at græde!
9. Jeg har spillet badminton i 6 år, men fandt ud af, at det ikke rigtig var mit kald
10. Jeg går ikke rigtig op i, at stryge mit tøj eller have fuldstændig pletfrit tøj på. Ja, jeg ved godt det ret kikset, men med mindre, det er slemt, så ryger det altså bare på
11. Jeg hader HADER at gå flere gange – så næsten hellere slæbe det hele på én gang med risiko for, at tabe det hele
12. I mine teenage år havde jeg en stor drøm om, at blive skuespiller og gik til utallige af castings. Det største jeg opnåede var dog, at være foran kameraet i 1 min ‘Blå mænd’ haha
13. Jeg spiser agurk til ALT
14. Jeg er en fantasy freak og elsker Ringenes Herre, Harry Potter og Twillight og har set alt ekstramateriale – ja lige på det område er jeg ret nørdet
15. Den dårligste vane jeg har, er, at så snart der er en ridse i min neglelak, så SKAL jeg bare kradse det hele af. Hvilket oftest resultater i, at jeg skal skifte neglelak hver anden dag
16. Jeg har altid haft mere end ét job og som regel 3 af gangen (what can I say, a girl need her shoes…)
17. Som barn har jeg gået til stort set alt, man kan gå til; håndbold, dans, svømning, etjhulet cykel, kunst rulleskøjtning, spring gymnasik – you name it!
18. Bloggens navn ‘Imelda’s Closet’ er inspireret af en kvinde, der havde over 3000 par sko
Jeg håber, at I nu føler jer lidt klogere på, hvem der sidder bag skærmen på Imelda’s Closet :) Hvad er jeres tanker ang. personlige indlæg? Betyder det noget for jer og jeres oplevelse af en blog?
Åhh, hvor er det dejlige billeder af Marley og dig <3 :D jeg eeeelsker også dyr. Kan bedre lide dyr, end børn. Hahahaha :D