Sweet candy

Back and off again

CIMG0448CIMG0419

Som sagt kom jeg hjem fra Roskilde i søndags og lovede i går, at fortælle jer om festivalen, jeg har snakket så meget om.

At arbejde på festivalen:
Jeg vil sige, at det har været en god festival, men at jeg desværre har oplevet bedre. Det skyldtes primært, at jeg for første gang oplevede hvordan det var, at arbejde der. Normalt arbejder jeg altid og hele tiden herhjemme, så til at starte med var jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke bare kunne slappe af for en gangs skyld. Men de andre i min camp skulle arbejde og jeg ville også gerne spare pengene.
Vi arbejdede alle sammen i en pantbod – og nej, det var ikke ligefrem det fedeste arbejde. Det var virkelig ikke mig – ikke så meget pga selve arbejdet, men mere fordi det tog så meget af festival tiden. Frivilligt arbejde er også blevet sat op til 32 timer af 4 vagter, istedet for 24 timer. Så det tager næsten halvdelen af festivalen. Når man havde nattevagter, brugte man meget af dagen på at vente på, at man skulle arbejde og sov hele den efterfølgende dag. Det tog i hvert fald meget mere af ens tid, end jeg havde regnet med. Jeg føler ikke rigtig, at jeg fik nok ud af festivalen. Så det virkelig ærgerligt. Til gengæld fik jeg er andet syn på selve pantsamlerne ved at stå i pantboden og se, hvor meget pengene betyder for dem. Mange af dem lever virkelig under dårlige forhold og man kan se, hvor meget crap de får fra folk. Nogle er selvfølgelig også selv udenom det, men der var også mange, der virkelig var søde og satte pris på, at få et smil med på vejen.
Jeg kan godt se, at det er fedt at spare pengene på armbåndet, men jeg blev i hvert fald enig med mig selv om, at det ødelægger for meget af festival oplevelsen, fordi jeg ikke følte jeg fik så meget ud af det, som jeg plejede.

Musikken:
Jeg deler slet ikke samme musiksmag som de fleste andre festival gæster, og tager derfor ikke på Roskilde for at høre musikken. Dog havde jeg ét navn, jeg virkelig gerne ville høre: Rihanna! Jeg synes virkelig det var fedt hun skulle spille på Roskilde.
Jeg synes det var en fed koncert, men var også lidt skuffet over nogle ting. Hun har fået meget kritik for, at hun kom en halv time for sent og efterfølgende kun spillede i 1,5 time, hvor man på Orange scene normalt spiller 2 timer. Det var lidt ærgerligt i den forstand, at man manglede lidt hits, da hun brugte meget af tiden på nye ukendte sange.
Derudover ‘sang’ hun meget playback. Det jo altid ret ærgerligt, synes jeg.
Jeg havde også forventet nogle flotte outfits og vildt sceneshow, men der blev jeg desværre skuffet. Hun skiftede ikke en eneste gang og der var ikke det vilde sceneshow. Trods alt det, vil jeg alligevel sige det var en god koncert – for det var jo Rihanna!

Festival moments:
Ved ikke, om man kan kalde det ‘moments’ but here it comes.
Jeg havde jo sagt, at jeg ville tage billeder nede på festivalen, eftersom jeg ikke kunne blogge direkte. Og det havde jeg også gjort, MEN MEN, så blev det digital kamera, jeg brugte, stjålet! Det virkelig typisk. Så ingen billeder, desværre :(
Alligevel var vi ret heldige i min camp – vi fik næsten ikke stjålet noget (sammenlignet med, hvad man ellers har hørt). Vi fik taget digitalkameraet, en luftmadras – ja, virkelig random, og jeg fik selv taget halvdelen af min cuba mint shotflaske. Så tyvene havde altså alligevel været så søde at efterlade noget til mig alligevel haha!
Tilgengæld troede jeg, at jeg havde mistet mine elskede Ray ban solbriller, som virkelig var det eneste af værdi, jeg havde med. Jeg kunne lige pludselig ikke finde dem og var lige ved at gå ud af mit gode skind hehe. Var parat til at ringe til at ringe til forsikringen og det hele men lige som jeg stod med telefonen i hånden, kom en fra min camp ud med etuiet i hånden og sagde, at hun havde fundet dem dagen før. Årh, dagen var reddet! Hvis der sidder nogle andre fashionaholics, forstår I sikkert min begejstring ;)
Jeg har selvfølgelig også mange typiske sjove Roskilde historier, men så ville det blive et meeget langt indlæg hehe.

Alt i alt har jeg haft en rigtig god festival og skal helt sikkert også afsted næste år. Jeg skal dog ikke arbejde igen, men er glad for, at jeg alligevel har prøvet det.

Puha, det blev en lang smørre haha. Men I har efterspurgt nogle flere personlige indlæg og I giver altid god respons, når jeg laver dem. Så jeg kaster mig ud i det :)
Jeg rejser til Frankrig imorgen med min familie, hvor vi skal bo i et lejet hus med pool og det hele i bjergene. Bliver virkelig dejligt! Der er dog intet net. Men men, jeg vil virkelig gøre hvad jeg kan, for at prøve at finde Wifi eller noget, så jeg kan få blogget så meget som muligt. Jeg har været alt for meget væk fra bloggen på det sidste af alle mulige forskellige årsager, men det har virkelig ikke været med min gode vilje. Savner at blogge og er også ked af at se, at interessen for bloggen i den periode er blevet mindre. Det har dog bare ikke kunne være anderledes. Når jeg kommer tilbage, blogger jeg regelmæssigt igen og I kan glæde jer til masser af konkurrencer. Så stay tuned sweet ones <3

 

Gør det lettere at læse min blog ved at følge mig her på facebook

Gør det lettere at læse min blog ved at følge mig på Bloglovin

Follow on Bloglovin

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sweet candy