Hårguide til løs knold

Loppemarked i tap1

 

Nederdel: Just Female   Trøje: H&M   Cardigan: H&M  Jakke: Zara  Sko: Friis & Company

 

Jeg var til loppemarked i tap1 på Carlsberg i går med familien. Jeg går aldrig på loppemarked, men vil faktisk gerne ‘lære’ det, da der altid er mange der finder skjulte skatte sådanne steder. Og når jeg siger lære at gå på loppemarked, så er det faktisk noget man skal lære, for hvor er der dog mange ting smidt og rodet sammen på den mest uoverskuelige måde! synes virkelig det er svært at finde disse såkaldte skjulte skatte, når der er så mange forskellige ting samlet et sted i en blanding af stilarter. De gode ting ligger jo imellem skramlet og det kræver lidt et trænet øje at spotte dem. Men må nok bare øve mig (;

Loppemarkedet var en blanding af antikviteter, loppesager og tøj. Jeg vil dog sige, der var flest loppesager og antikviteter frem for tøj, som jeg primært kigger efter sådan et sted. Der var meget hyggeligt hjemmelavet julepynt og smykker, men det er faktisk også det eneste, jeg synes, der faldt i min smag. Hvis man går op i antikviteter, tror jeg dog godt der kan være noget at komme efter. Min farmor, som er kræmmer og har været det i mange år, fik dog fyldt nogle poser i hvert fald (:

 

Tøj afdelingen var dog mere skuffende. Der var virkelig meget skrammel og ikke rigtig noget der helt var værd at prutte pris om. Dog var der få fine ting, som jeg har vist på billederne. Mit øje fangede med det samme skoene fra Zara, som I ser på det øverste billede. Nøj de er flotte! De var dog str. 38 og jeg bruger 36, så dem skulle jeg desværre ikke have med hjem. Ejeren fortalte mig de var fra Zara Winter/fall Collection 12/13 Limited Edition, så blev faktisk næsten mere ærgerlig over, at de er gået forbi mit øje, da jeg jævnligt tjekker Zara’s website.

Jeg ville også gerne have haft collar blusen fra Malene Birger med hjem, men den kostede 400 kr, hvilket synes jeg var lidt dyrt, når nu den var brugt.

Den lyse kjole fra Saint Tropez på billede nr. 3 prøvede jeg på og den var rigtig fin til mig, men synes alligevel ikke det var det rigtige. Så jeg købte faktisk ikke noget denne gang.

 

Jeg synes det var et fint loppemarked, men ikke for tøjsager, ligesom det var tilfældet med Liv&stil messen, som jeg også har skrevet et indlæg om. Men hvis man går op i antikviteter, og mangler spændende og flotte nips til hjemmet, så kan det være et besøg værd (:

 

 

Husk I kan følge mig på Bloglovin

Follow on Bloglovin

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårguide til løs knold