Travel is the only thing you buy, that makes you richer
Det kendte udtryk ‘At rejse er at leve’ er noget, der i den grad har fået en stor betydning for mig de sidste par år. Især i år, hvor jeg allerede har været så heldig at besøge både Rom, Tunesien og selvfølgelig ikke mindst Milano. Jeg har altid godt kunne lide at rejse, men de sidste par år begyndte jeg at drømme om, at se verden. Virkelig opleve verden – også på den primitive måde. Jeg tror det er rigtig sundt, at opleve andre kulturer end ens egen. Det sætter tingene i perspektiv og man udfordrer også sig selv på en anden måde. For eksempel er jeg jo noget af en kræsenpind, når det kommer til mad, så udenlandsk mad er altid en stor udfordring for mig. Derudover er jeg dedikeret tryghedsnarkoman og er en person, der ikke kan leve uden min familie og venner. Alt det skal man vænne sig til at undvære, når man skal være væk i 4 måneder som jeg jo skal. Allerede nu er det både det mest spændende og fantastiske jeg har prøvet, og på den anden side også det mest skræmmende. Men jeg er så glad for, at jeg sprang ud i det. Det ville jeg nok ikke have gjort nogle år tilbage. Men jeg føler virkelig, at jeg lever, når jeg rejser og oplever verden. Så kan materielle ting som fine sko og tasker altså ikke måle sig med de oplevelser, man tager med sig hjem.
Jeg er derfor også begyndt at spare mere op til rejser frem for, at shoppe dem væk. På SU er det jo lidt begrænset, hvor meget man kan lægge til side hver måned, men der findes et hav af billige flyselskaber, der kan flyve en til spændende steder i Europa. Dette vil jeg klart benytte mig af, mens jeg bor her i Milano, da jeg gerne vil se dele af Europa, som jeg måske ellers ikke ville tage på ferie til. Jeg har derfor også kigget lidt på hotelmuligheder og blev især vild med Hotelspecials.dk, da de samler forskellige hoteltilbud på ét sted. Her kan man derfor finde gode hoteller til virkelig gode priser beliggende i hele Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. En af mine veninder er på udveksling i Rotterdam I Holland, og jeg har faktisk fundet et virkelig fint hotel til få penge der. Derudover overvejer jeg også at rejse til Istanbul, Santorini (Grækenland) og München til Oktoberfest (det er de Amerikanske udvekslingsstuderende her åbenbart helt oppe at køre over haha). Alle de andre udvekslingsstuderende jeg har mødt er så rejselystne, og udtrykket ‘Travel is the only thing you buy, that makes you richer’ begynder virkelig at få sin betydning for mig. Kan slet ikke vente!
Fantastisk indlæg! Udover at det er super flotte feriebilleder, har du lige reddet min engelskopgave jeg er igang med at skrive, som har overemnet “Travel”. Super god inspiration og gode ord.
Kig forbi http://littlereason.bloggersdelight.dk/
Vh, Maja. :-)