LACE AND V NECK

NEW TIMES

En af de vigtigste ting for en blogger, er et godt kamera. Blogs er bygget op omkring billeder, hvilket gør, at billeder egentlig er eksistensgrundlaget for en blog. Billedkvalitet har derfor også rigtig meget at sige.
Det har derfor irriteret mig grænseløst – siden jeg startede bloggen faktisk – at mine billeder har været den kvalitet, de nu har været. At jeg ikke kunne hamle op med andre bloggers billede kvalitet. Nogle vil måske mene, at det ikke har så meget at sige, da det jo trods alt er indholdet af billedet, der betyder noget. Men for en perfektionist som mig, betyder det meget. Alt jeg lægger ud på bloggen, skal jeg være tilfreds med, og det har jeg haft svært ved at blive ved at bruge et digital kamera.

Derfor fik jeg endelig investeret i et digitalt spejlrefleks kamera, nemlig Canon Eos 600D. Jeg var helt på bar bund, da jeg skulle vælge kamera. Jeg vidste intet om det (gør jeg egentlig stadig ikke) og lavede derfor en del research for at få en ide om, hvad jeg egentlig ledte efter og hvilke kamera, der levede op til mine krav. Jeg endte derfor med det her, der skulle have virkelig god billede kvalitet, være brugervenligt og god til at tage billeder, hvor der ikke er så meget lys – hvilket jo ofte er tilfældet med outfit billeder.
Jeg har selvfølgelig afprøvet kameraet lidt allerede og jeg er indtil videre virkelig glad for det! Kvaliteten er helt i top, fokus på et objekt med sløret baggrund ser perfekt ud, og jeg kan faktisk finde ud af at bruge det. Det er virkelig brugervenligt, hvilket er rigtig vigtigt for mig, da jeg (modsat så mange andre bloggere) ikke har en skilled kæreste til at tage billeder, men familie og veninder, der skal kunne finde ud af kameraet også.
Jeg er spændt på at se, hvordan det ser ud, når jeg får taget nogle outfit billeder udenfor, hvor lyset er helt anderledes.

Men ja, det er nye tider på bloggen, som jeg håber nu bliver endnu bedre. Jeg er i hvert fald langt mere tilfreds nu, hvor billederne kommer til at se meget bedre ud :)

IMG_0252

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LACE AND V NECK